Sådan finder du vej

Rosengaarden ligger omkranset af vand på den idylliske halvø Horne Land. Stedet er centralt placeret mellem Jylland og Sjælland og er nemt at finde, uanset hvor i landet man kommer fra.

Hvis du kommer fra Sjælland:

Har man ikke travlt, går den bedste rute til Rosengaarden gennem det smukke fynske landskab. Efter Storebæltsbroen tager man den første motorvejsafkørsel – mod Faaborg. Turen går gennem byer som Ørbæk, Gislev, Kværndrup og ikke mindst Årets By i 2006, Korinth.
Når man når til Faaborg, er det bare at følge skiltene og køre mod Bøjden/Horne. Efter Horne, men før Bøjden, drejes til venstre af Almarksvej ved skiltet Egsmark 1. Her skal man ikke lade sig forlede til at tro, at Egsmark er en by, det er det gamle navn for området omkring Rosengaarden. For enden af vejen drejes til højre, og Rosengaarden er den hvide, trelængede ejendom på højre hånd.

Hvis du kommer fra Jylland:

Efter Lillebæltsbroen drejes fra ad første afkørsel – Nr. Aaby. Man kører herefter mod Assens, hvor der i rundkørslen drejes mod Faaborg. Herfra går turen gennem byer som Haarby, Jordløse og Falsled. Et par hundrede meter efter Falsled drejer man til højre mod Horne. I Horne by drejer man til højre, fortsætter gennem byen og kører mod Bøjden. Når vandet dukker op i horisonten, er man nået til Almarksvej, hvor der drejes til venstre ved skiltet Egsmark. For enden af vejen drejer man til højre, og Rosengaarden er den hvide, trelængede ejendom på højre hånd.

Hvis du kommer fra Sydjylland:

Kommer man fra Tyskland eller Sydjylland, er det muligt at køre over Als og tage færgen Bøjden - Fynshav. Overfarten tager en lille time, og afgangstiderne kan findes på færgens hjemmeside. Ved ankomst til Bøjden kører man mod Horne – cirka halvanden kilometer – hvorefter man drejer til højre ad Almarksvej ved skiltet Egsmark. For enden af vejen drejer man til højre, og Rosengaarden er den hvide, trelængede ejendom på højre hånd.

Rosengaarden ligger på Egsgyden på Horne Land. Det er et stykke ude på landet, men tæt ved strand og vand.
Der står Egsmark på skiltet, men det snyder lidt. Der er ingen by, der hedder Egsmark, men du finder Rosengaarden i stedet.
Deutsche Version
Header image
Luksus Bed & Breakfast
  


 
 


 
 
 
 
             

 

 

 

Medlem af:

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Rosengaarden, Egsgyden 32, 5600 Faaborg, tlf. 3966 3501 - 4062 8622, e-mail: lise@rosengaarden.net