Midt i den sydfynske natur ligger Rosengaarden omgivet af strand, skov og marker. Den trelængede gård fra 1897 er i de seneste år blevet nænsomt renoveret og indrettet således, at den i dag danner den ideelle ramme om din fiskeferie. Rosengaarden ejes af værtsparret Bo Andersen og Lise Christiansen, der glæder sig til at byde dig og dine rejsefæller velkommen til en ferieoplevelse ud over det sædvanlige.
I bor under private former i den ene af gårdens længer. Den rummer blandt andet fem dobbeltværelser, to store og tre mindre, som alle er lyse, komfortable og smagfuldt indrettede. Desuden er der tre nye badeværelser, et hyggeligt køkken- alrum samt en stor, lys opholdsstue med gæstetoilet på førstesalen.
Når I ankommer, er der naturligvis redt op til Jer på værelserne.
Fra tagterrassen er der en forrygende udsigt ud over området. Her et kig til vandet med Lyø i baggrunden.
Horne Land er rig på oldtidsminder, bl.a. denne langdysse, der ligger på en mark lige bag Rosengaarden.
Når vejret tillader det, kan dagens fangst grilles i en lækrog på ferielængens private terrasse.
Et par af Rosengaardens faste beboere, hesten Milwaukee og muldyret Henry, set fra den vestvendte terrasse.
Et glimt fra rosenhaven i fuld flor. I sommerperioden breder der sig en fantastisk duft fra gårdens knap 60 forskellige rosensorter.
Egnen er kendt for sine velduftende syrenhegn, der blomstrer i forsommeren. På Rosengaarden deles fornøjelsen af gårdens heste.
Der er masser af plads omkring langbordet i stuen, hvorfra der er udgang til en dejlig tagterrasse.